Bookmark and Share     English   

Havnens historie

Faldsled – bonde- og skipperby

Besyrelsen afdækker pt. havnens historie. Har du gamle fotos, beretninger eller lignende, som bestyrelsen må få kopier af, så skriv til os her
 
Falsled by er opstået som en rydningsby sidst i 1400-tallet.
Rydningsby vil sige, at man har ryddet et område med skov, i dette tilfælde lå sko-ven ned til stranden. Her anlagde man de første boliger og marker. Den ryddede skov, Steengårds Enemærkeskov, gav gode muligheder for agerdyrkning af jorden og i dag kan vi se, at der ikke er ret meget skov tilbage. Desuden kunne man forøge indtægten ved at fiske. Ved udskiftningen i 1783 blev der foretaget en blokudskift-ning, således at ni gårde forblev liggende langs den krogede bygade og kun to gårde blev udflyttet. Det, der giver byen særlig interesse, er at den i løbet af 1800-tallet ud-viklede sig videre til en skipperby, med cirka ti hjemmehørende fragtskibe, samtidig med at også fiskeri spillede en stor rolle. Fragtskibe hørte ellers til i købstæderne og ikke i en lille landsby.

Dens udvikling fra lille skovrydningskystby til stærkt ekspanderende skipperby gør den enestående efter fynske forhold. Man kan stadig se de store rige huse og går-de, større og fornemmere end i en sædvanlig landsby. Fra 1664 har byen bestået af ni gårde. Eneste tilkomne gård blev bygget omkring 1900 og placeret mod vest, el-lers er byens karakter stadig tegnet af ni gårde. Gårdene ligger langs hovedgaden, som følger det bevarede vejforløb, ind imellem er der dog nu enkelte huse. Tilsvaren-de skal man til Fanø for at finde. Ud over mange spændende huse og den enestå-ende bevaringsværdige kro, er der en del nybyggede huse og sommerhuse.

Teksten er gengivet med tilladelse fra Marianne Weigel,
som har lavet folderen "Fra Faldsled til Bollebækken"

Udbygning 1982-84.

Faldsled Havns funktion og udformning som en moderne lystbådehavn tog sin begyndelse i 1982.
På det tidspunkt bestod havnen af inderhavnen og azobèkajen samt nogle uauto-riserede, faldefærdige broer og en flydeponton, ejet af Sejlklubben.
Havnens bestyrelse havde i flere år arbejdet med forskellige projekter for en renovering og udbygning, der strandede af økonomiske grunde.
 
I 1982 blev endnu et projekt udarbejdet og præsenteret for potentielle pladslejere, et projekt der forudsattes finansieret af indskud fra lejerne. Bestyrelsen nedsatte et byg-geudvalg, der efter tilretning af projektet opstillede økonomiske overslag, der byggede på den væsentlige forudsætning, at byggeopgaverne i videst muligt omfang blev udført af frivillig arbejdskraft, og at detailprojektering, byggestyring m.v. ligeledes blev klaret gratis af byggeudvalgets medlemmer.
 
Projektet omfattede bygning af molen fra azobèkajen mod sydvest og vest, bygning af broerne nr. 1 – 5, uddybning og oplægning af det uddybede materiale til forøgelse af havnens landarealer og etablering af stenglacier til sikring af disse. Projektet indeholdt også etablering af mastekran, nyt slæbested, bobleanlæg og hus til kompressor og slæbespil.
 
For ikke at løbe en unødig økonomisk risiko blev bygningen af broerne gennemført i etaper, i takt med at bådepladserne blev udlejet. Bl. a. derfor strakte det samlede byggeri sig også over et par år, men det væsentligste var gennemført i foråret 1983, hvor den nye havn blev indviet den 14. maj.
 
Udgifterne blev holdt nede af en flot indsats af den frivillige arbejdskraft og økonomisk fremskaffelse af materialer. Medvirkende var endvidere, at grusgraventreprenør Karl Rasmussen, Svanninge og vognmand Søren Martinussen, Jordløse udviste stor velvilje overfor havnen med hensyn til fremskaffelsen af sten til moler.
 
Molebygning, uddybning og pæleramning blev først udført af stenfiskerfirmaet Mariane Dorte og senere af stenfisker Ludvig Nielsen fra Nakskov. Førstnævnte havde en del problemer og endte med at gå konkurs, men havnen slap økonomisk fordelagtigt fra bekendskabet. Ludvig Nielsen udførte herefter for en rimelig pris et ualmindeligt godt stykke arbejde med færdiggørelsen af disse opgaver.
 
Efter afslutning af renovering og udbygning kunne resultatet opgøres som en teknisk og økonomisk succes. De samlede udgifter blev 1,7 mill.kr., der blev finansieret af indskud fra pladslejerne på 1,8 mill.kr.
 
Forbedringer 1984 – 99.
Udbygningen i begyndelse af 1980èrne og de nye vedtægter for havnen, der blev vedtaget i samme periode, har siden dannet et fornuftigt grundlag for driften af havnen og flere forbedringer af forholdene. De væsentlige af disse i perioden 1984- 99 er opfø-relsen af foreningshuset i 1989 med samlingslokale og toilet/bad for damer, reno-veringen af den gamle toiletbygning for herrer i 1992 og opførelse af ny havnekiosk med offentligt toilet i 1996.
Faldsled havn  | faldsled.havn@gmail.com